Millionlinser – grønne linser

Print Friendly, PDF & Email

Fremgangsmåde

Skyl linserne grundigt og si dem. Hak løget fint, hak hvidløg fint, snit champignon fint samt skræl og riv gulerødderne.

Opvarm lidt olivenolie (og / eller smør) i en gryde eller stor sauterpande og svits champignons til de er gyldenbrune. Hæld dem over i en skål.

Kom mere olie / smør på panden og svits krydderierne (ikke salt) heri cirka 30 sekunder.

Tilsæt så løg og hvidløg og giv det 1-2 minutter, hvorefter de revne gulerødder tilsættes og svitses med i ca. 3-4 minutter.

Tilsæt de skyllede linser til gryden sammen med, fløde, vand, tomatpure, soya, balsamico, lauerbærblade, grøntsagsbouillon og ca 1-2 tsk salt.

Lad retten simre i cirka 30-40 minutter eller indtil linserne er møre. Bemærk at der skal røres hyppigt i gryden. Tilsæt evt mere fløde/ vand. Jævn sovsen efter anvisninger på maizenapakken.

Smag retten til med salt og kværnet peber og eventuelt mere af de forskellige krydderier.

Retten smager fantastisk med kartoffelmos, men vil også være lækker sammen med pasta, ris eller små nye kartofler.

Ingredienser

  • 350 gram finthakket løg
  • 200 gram finthakket champignon
  • 200 gram finthakket eller groft revet gulerødder
  • 4 laurbærblade
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk cayennepeber
  • 1 tsk chilipeber
  • 1 tsk støt peber
  • 1 spsk tomatpuré
  • 4 dl vand
  • 1 grøntsagsbouillon
  • 3,5 dl madlavningsfløde
  • 220 gram Grønne linser
  • 2 spsk balsamico eddike
  • 2 spsk soya
  • Maizenamel til jævning (jeg brugte den til brun sauce)
  • salt og kværnet peber
  • smør og olie til stegning

TIP

Retten kan også tilsættes timian eller rosmarien. Hvis en bruneres sovs ønsker kan sovsekulør også tilsættes.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *