Om os
Hej vi hedde Else Christensen og Per Mortensen. Folmersminde skal være rammen om et fantastisk familieliv, det venligst kontor for Relocare og sidst men ikke mindst er Folmersminde, med dets 4,3 hektar jord, i 2025 omdannet til et økologisk hobby landbrug.
Fra Salling over Frankrig, Schweiz, Sjælland… til Nord Mors
Else Christensen (50 år) er oprindelig opvokset på en gård i Salling. Hun har boet og arbejdet mange steder i både udlandet (Frankrig og Schweiz) og i Danmark. Siden 2007 har hun haft egen virksomhed der primært beskæftiger sig med ind- og udstationeringer. I dag er hendes virksomheder samlet under paraplyen Relocare Group og tæller 23 ansatte fordelt på kontorer i Stockholm, Virum og nu også på Sø Bugten 14 på Nordmors.
Drømmen om det godt liv på landet med hobby landbrug
Else har ledt efter en landbrugsejendom her på egnen i 8 år , inden hun i 2020 endelig fandt og købte Sø Bugten 14. I 2022 flyttede hun ind i det gamle hovedhus sammen med hendes tvillingdrenge Christoffer og Frederik samt katten Oskar. Siden er hunden Duster kommet til. Frederik og Christoffer trives – lige nu – på henholdsvis Handelsskolen og Gymnasiet samt og fritidsjobbet i Jesperhus, i Relocaretech og på Feggesund Færgekro .
Gammel kærlighed ruster aldrig – en ny håndværker på øen
Med til historien hører, at Else og hendes ungdomskæreste Per Mortensen (53 år) og har fundet kærligheden igen. 30 år efter at de først blev kærester på rideskolen på Mors flyttede han ind på gården i februar 2023. Per Mortensen er oprindelig fra Holstebro og har boet med sin ekskone og to piger (Anne Sofie og Kerstine Marie) på Samsø, hvor han nu har en feriebolig og udlejningsejendom. Per har egen selvstændig håndværker virksomhed, som nu skal udvides med opgaver på Mors. Per’s virksomhed, Handyman Per, er stiftet i 2016. Han er uddannet, kloakmester, elektriker og har 5 års erfaring som tømre. Ved siden af hans virksomhed arbejder han deltid på Hospice Limfjorden.
Starten på det fælles Økologisk Hobby Landbrug
Per er ud over ovennævnte uddannet driftsleder indenfor landbruget og har i foråret 2023 taget de først spadestik til Folmersmindes Øko-hobby-landbrug ved at så havre og linser på de knap 5 hektar landbrugsjord som hører til gården. I 2024 er der plantet grønne linser og vårbyg og i 2025 østede de en fantastisk høst af økologisk rug.
Per Mortensen er Spidskandidat for Dansk Folkeparti på Mors.
Jeg blev spidskandidat for Dansk Folkeparti fordi jeg brænder for at skabe tryghed og værdighed for alle borgere – fra vugge til plejehjem. Jeg vil være med til at gøre en forskel og kæmpe for, at vores ø bliver et sted, hvor både unge, ældre, erhvervsliv og natur får de bedste betingelser.
I den kommende Valgkamp glæder jeg mig til at komme ud og møde borgerne, lytte til deres bekymringer og idéer – og vise, at lokalpolitik handler om nærhed, engagement og konkrete løsninger.
Min mærkesag er tryghed i hele livet. Det handler om:
1. ordentlig pleje til de ældre:
Bedre mad.
Mere hjælp.
Mulighed for flere bade.
Oplevelser sammen med andre ældre og bedre offentlige transportmuligheder så vi bekæmper ensomhed.
2. gode uddannelsesmuligheder for børn og unge
Flere speciallinjer på Gymnasiet
Flere temadage og tværfaglig undervisning i folkeskolen
Bedre indsats for trivsel
En ekstra overbygning på en anden skole på Mors
Bedre offentlig transport for børn og unge
3. at folk på kanten af livet og arbejdsmarkedet får ordentlig behandling og bedre tilbud
Den største opgave bliver at sikre, at velfærden når ud til alle hjørner af øen – uanset alder. Det kræver både mere rekruttering og fastholdelse af personale samt fokus på faglighed. Vi skal finde pengene til det. Derudover skal vi gentænke den offentlige transport, for offentlig transport er nøglen til uddannelse, arbejdskraft og at ældre kan være mobile.
Jeg har valgt at være aktiv i lokalpolitik fordi…
Fordi jeg elsker Mors og vil arbejde for, at det bliver et endnu bedre sted at bo og leve – både for dem, der er her nu, og dem, vi gerne vil tiltrække. Lokalpolitik er det sted, hvor man virkelig kan mærke forskellen.
Min familie og jeg er selv tilflyttere, og vi har taget valget at flytte fra Samsø/Virum til Mors. Fællesskabet på Mors er fantastisk og det skal formidles. Vi skal markedsføre Mors på det alle vil have: Tryghed, velfærd og fællesskab og vi skal derfor også turde investere og gøre øen attraktiv med gode uddannelser, dagtilbud, aktive fritidsmiljøer, god offentlig transport og et fundament så erhvervslivet kan vækste for de mange nyskabende og innovative virksomheder på Morsø.
Her finder du forskellige læserbreve eller aktiviteter fra Per Mortensen
Er ældre en gave eller en byrde? fra 5. april 2025
I mine øjne er ældre en kæmpe gave til vores samfund. Tænk engang på al den livserfaring, visdom og de historier, de bærer på. De er som levende skatkamre fyldt med viden og minder – noget vi alle kan lære af og hente styrke i.
I min egen familie har vi desværre kun min far tilbage. Derfor værdsætter vi hvert eneste øjeblik med ham. Det minder os om, hvor uvurderlige de ældre er – både som familiemedlemmer og som samfundsborgere. Heldigvis er min far frisk og rask, men når der er godt og vel en times transport hjem til ham, frygter vi også for den dag hvor han ikke er så mobil mere, for hvad venter der ham, og hvilken hjælp kan vi få?
Måske er der andre der har det som mig?
Mit spørgsmålet er derfor: Behandler vi de ældre som den gave, de er?
I Dansk Folkeparti på Mors mener vi, at svaret desværre ofte er nej. Og det vil vi lave om på. Vi kæmper for, at vores ældre får den respekt og omsorg, de fortjener – ikke som en eftertanke, men som en klar prioritet. Derfor har vi en række konkrete forslag, der skal forbedre hverdagen for de ældre på Mors:
- Styrket hjemmepleje: Vi vil oprette hjemmeplejebestyrelser, hvor både brugere og politikere får indflydelse, så der kommer mere gennemsigtighed og ansvar og mindre rapportering. Samtidig skal alle over 80 år have ret til et nødkald, så de trygt kan blive i eget hjem.
- Flere boliger til ældre: Vi skal sikre nok plejeboliger og ældreboliger, så ingen skal vente unødigt på hjælp og tryghed i hverdagen.
- Mere kvalitet i ældreplejen: Kvaliteten skal ikke kun måles på skemaer og statistikker – men på den oplevede virkelighed for både borgere og personale. Der skal afsættes flere penge direkte til ældreområdet, uden de forsvinder i kommunernes store budgetpuljer.
- Flere tilbud til raske ældre: Et aktivt liv forlænger livet. Morsø er fuldstændig fantastisk for fritidsaktiviteter, frivillighed og fællesskaber, men for ælde som ikke er så mobile, er den manglende offentlig transport katastrofal for dem der kan og vil være aktive både fysisk og psykisk. Der skal være bedre offentlig transport, så de ældre kan komme til aktiviteter.
- Styrket generationssamarbejde: Unge kan fx få fritidsjob som besøgsvenner, samarbejdet mellem plejehjem og børnehaver skal styrkes, og de frivillige initiativer kan være med til at bygge bro mellem generationer – især hvis der er gode transportmuligheder. Det giver mening – for både unge og ældre.
- Kamp mod ensomhed: Ensomhed blandt ældre skal tages alvorligt. Derfor ønsker vi, at kommunerne udarbejder konkrete ensomhedspolitikker, der favner både de sociale og psykiske behov.
- Flere unge i omsorgssektoren: Fag som social- og sundhedsassistent og -hjælper skal promoveres langt bedre, og indgå i unges brobygningsforløb, så flere får øjnene op for den meningsfulde karriere, der ligger i at arbejde med mennesker.
Vi skylder vores ældre at give dem et værdigt og aktivt liv. De har bygget det fundament, vi andre står på.
Så nej – ældre er ikke en byrde. De er en gave. Og det er på høje tid, vi begynder at behandle dem som sådan.
Såfremt at der er borgere på Mors, som har gode idéer eller som har gode initiativer som de gerne vil gøre mig opmærksom på, så kontakt mig gerne.
Med venlig hilsen
Per Mortensen
Spidskandidat for Dansk Folkeparti på Mors
Fra August 2025
Et værdigt ældreliv på Morsø kræver handling.
De fleste danskere ønsker at blive i deres eget hjem så længe som muligt. Derfor skal vi styrke hjemmeplejen, for trygheden skal være på plads.
Samtidig må vi erkende, at ældrebefolkningen vokser (Morsø Kommune siger 14% frem mod 20233. Antallet af plejehjem, plejeboliger og ældreboliger slår allerede ikke til nu, når behovet opstår og hjemmet ikke mere er de trygge rammer. Resultatet er ventelister, utryghed og familier, der står i en umulig situation, når en ægtefælle eller en mor eller en far pludselig får brug for hjælp. Det er på tide, at Morsø Kommune investerer i flere boliger og pladser, så ingen ældre skal vente på omsorg. Der er ingen udvidelser planlagt i Morsø Kommune frem til 2029. Hvor skal de 14% være?
Jeg vil gerne slå et slag for, at når der gives flere midler til ældreområdet, skal de være øremærket de ældre og ikke ende i kommunekasserne til mere ledelse, eller til trivselskonsulenter der udarbejder rapporter. Vi skal selvfølgelig blive klogere, men i en lille kommune kan vi høre medarbejderne direkte.
Kvaliteten i ældreplejen måles i dag alt for ofte i gennemsnitstal. Vi skal i stedet bruge objektive kriterier som borgertilfredshed og personalets trivsel. På Mors har vi en dygtig og engageret hjemme- og sundhedspleje. Hvad skal der til, for at de kan yde en bedre pleje? Jeg vil gerne spørge dem og høre deres svar direkte!
Men, ældrepolitik handler ikke kun om pleje. De raske og rørige ældre skal have gode muligheder for at være aktive og fastholde livskvaliteten længst muligt. Investeringen i de ældres sundhed og mobilitet sikre også at plejehjemspladsen skal bruges senere i livet. Det er sund fornuft! Aktivitetscentre og fællesskaber er afgørende for både det fysiske og psykiske helbred. Derfor skal vi have bedre transport for de ældre og en af mine mærkesager er bedre offentlig transport på øen.
Vi må heller ikke glemme generationsmødet. Flere fritidsjobs som besøgsvenner for skole- og gymnasieelever kan skabe glæde for de ældre. Det er Morsø Kommune begyndt med, og det vil jeg meget gerne være med til at støtte op om, og udbedre. Det vil også give de unge værdifuld livserfaring.
Og så er der ensomheden. Alt for mange ældre føler sig overset og alene. Derfor har Dansk Folkeparti foreslået at kommuner bør udarbejde en ensomhedspolitik, hvor psykisk trivsel prioriteres lige så højt som den fysiske pleje. Konkret på Mors har vi et fantastisk foreningsliv, og et vigtigt element i ensomhedspolitiken på Morsø bør være, at sørge for ordentlig offentlig transport så dem der gerne kan og vil, kan komme omkring uden hjælp fra familien.
Endelig skal vi tale vores social- og sundhedsuddannelser op. Det er nogle af velfærdssamfundets vigtigste job, men i dag har de fået et urimeligt dårligt ry. Vi skal vise de unge, at det er en ærefuld og meningsfuld vej at gå – og gøre uddannelsen mere synlig i brobygningen fra folkeskole og ungdomsuddannelser.
Hvis vi vil give vores ældre et værdigt liv, kræver det handling direkte der hvor det skal gøre gavn. Vi skylder dem en alderdom med tryghed, fællesskab og omsorg – ikke ventelister og ensomhed.
Jeg vil meget gerne høre fra de ansatte i kommunen, de ældre borgere og familier til de ældre med konstruktive forslag til hvordan vi kan hjælpe bedst muligt direkte der hvor det gør mest gavn.
Med den erfaring jeg har nu fra Mors, vil jeg foruden de ovenstående punkter, også gerne konkret foreslå:
- Ældre over 80 år skal have krav på nødkald. Det er ikke rimeligt, at ældre skal frygte at være alene uden mulighed for hurtig hjælp.
- Alle ældre skal have ret til et bad om dagen. Det kan godt være at de ikke ønsker det, men det skal være tilgængeligt for dem
Kontakt mig gerne på Facebook eller på tlf. 61358805
Per Mortensen, spidskandidat for Dansk Folkeparti, Morsø Kommune
Fra december 2024
Mulig olieforurening ved Sundby Strand på Morsø.
I det seneste år, har der været meget fokus på det forurenede jord, som Kingo Recycling Mors, har overtaget fra Køge Kommune.
Jeg er glad for, at virksomhederne involveret har taget et ansvar om at få jorden renset!
Jeg vil dog gerne sætte fokus på den problematik der er i, at nogle jordprøver af samme læs jord kan være forurenet i mindre forurenet grad, mens andre – som vi jo som vi har set – kan vise et helt andet resultat, med en jordkvalitet som er til fare for miljø, dyr og mennesker.
Er der et uopdaget forureningsproblem, med det jord som andre virksomheder på Mors oplagrer nær vores byer?
Er der et kommende forureningsproblem?
Jeg ser, at der potentielt kan være et stort problem, når jordprøver tilsyneladende kan være neutrale på et målested, og stærkt forurenet på et andet målested.
Det er vi nødt til at tage hånd om, og vide, såfremt at der er en kommende forureningseksponering som kan ramme både Limfjorden, mennesker der bor i nærheden samt vores drikkevand!
Jeg har blandt andet fået en henvendelse fra flere borger, som har observeret hvad der kan ligne olieudsivning eller anden olieholdig væske ved stranden i Sundby, lige overfor den gamle Asfaltfabrik
Jeg vil derfor gerne spørge Morsø Kommune og Formand for Teknik og Miljø Meiner Nørgaard om hvilke undersøgelsesparametre de foretager af lokale jorddeponi virksomheder på Mors og tidligere og nuværende virksomheder disponeret for forurening? Endvidere vil jeg gerne høre om ikke der er grund til revision af den måde undersøgelser foretages på i kommunen, når vi har set at der kan være stor forskel på de forskellige målinger.
Mig bekendt, blev jorden der kom ind først godkendt før der efterfølgende blev taget flere prøver som viste forurenet jord.
Endvidere, vil jeg opfordre til, at Teknisk Forvaltning sætter en undersøgelse i gang på stranden og det omkringliggende område i Sundby.
Vedlagt billeder sendt af bekymrede borgere.
Per Mortensen
Spidskandidat for Dansk Folkeparti, Morsø Kommune
Svar til Meiner Nørgaard fra Januar 2025
Kære Meiner Nørgaard,
Tak for dit svar, angående forurening ved stranden ved Sundby, som du fastslår ikke er olie, men en bøvs fra fjorden – banalt fortalt – forstås det.
Først og fremmest, så skal der lyde stor ros til Kommunen og Teknik- og Miljøudvalget for at undersøgte sagen allerede i efteråret.
Jeg har dog sammen med vinterbadere igen været på besøg på stranden, og der er en oliebræmme på vandet ud fra udløbet fra den gamle NCC-grund. Fruen som har hænderne nede i det sorte snask, påpeger at det lugter af olie.
Det sorte snask, der blev taget billede af, er ikke i vandet, hvor jeg kan forstå på dig, at Kommunen har taget prøver, men på stranden ved udløbet. Jeg undres derfor over, at Keld Kortegård synes at dit svar er fyldestgørende!
Og, jeg kan oplyse fra de badende, at de får en film på sig som ikke er til at vaske væk.
Jeg undres over hvorfor der kun er taget prøver i vandet?
Ud fra mine undersøgelser, er den gamle NCC-grund privat, og selv om jeg gerne ville, må man ikke selv tage prøver fra privat grund. Det må Kommunen dog godt, hvis der er begrundet mistanke.
At du henviser til at loven er forældet, forstår jeg derfor ikke for det her konkret tilfælde, for det gælder ikke for jordprøver med begrundet mistanke på Mors, hvor Kommunen har både hjemmel og ansvar over at iværksætte undersøgelser, hvis der er mistanke om miljømæssige problemer i henhold til Jordforureningsloven §50 og §51.
Kommunen har ligeledes pligt til at føre tilsyn med virksomheder der kan forurene jord eller vand. Virksomheder med høj risiko for forurening, fx jord-deponier, genbrugsanlæg eller forurenende produktionsvirksomheder, skal kontrolleres hyppigere.
12 tilsynsbesøg på et år som du oplyser at I har foretaget, når vi også har haft sagen fra Køge, virker derfor som forsvindende lidt!
Jeg vil derfor på baggrund af de badendes historie, opfordre Kommunen til at tager flere prøver af stranden hvor det sorte snask er, samt brønde og afløb hvor vand kommer ud fra den tidligere NCC-grund, eftersom at der er konstateret en oliebræmme på vandet.
Derforuden vil jeg gerne spørge; Hvor forurenet er den gamle NCC-grund? Og er det fornuftig af den nye ejer at der bliver kørt (let) forurenet jord ovenpå, som jeg har fået oplyst af lokale fagfolk på Mors?
Vi, i Dansk Folkeparti vil gerne bidrage til at Morsø kommune bliver foregangskommune på dette vigtige område for at sikre vores miljø på land og i Limfjorden, hvor Limfjorden jo desværre nu, er særdeles udfordret på liv!
Med venlig hilsen
Spidskandidat for Dansk Folkeparti
Per Mortensen
——————————————————————————————————
Tale til Handicapforeningen d. 23. September 2025
Jeg er rigtig glad for at være inviteret til jeres vælgermøde – tusind tak for, at I vil bruge jeres tid på at høre på mig og de punkter, som jeg gerne vil bidrage til og være med til at forandre på vores fantastiske ø.
En kommune viser sin styrke gennem den måde, vi behandler vores mest sårbare. Derfor skal mennesker altid mødes med respekt, ordentlighed og ligeværd – også dem, som står et sted i livet, hvor de er udsatte, sårbare og har brug for fællesskabets hjælp.
Alle mennesker kan komme i en situation i deres liv, hvor de har brug for hjælp. Nogle mennesker er født i det, andre kommer i en situation, hvor noget eller meget hjælp er nødvendigt resten af livet.
Da jeg var ung, cyklede mine forældre og jeg i flere år med svagtseende. Vi cyklede på tandem, og det fællesskab og de venskaber, der blev opbygget i klubben og omkring os, var guld værd. Hele mit liv har jeg forsøgt at hjælpe, hvor jeg kan, og jeg har selv modtaget hjælp i de situationer, hvor jeg har været udfordret.
I 2017 skulle jeg hente en plade på loftet – jeg var lige flyttet i min lejlighed, og der skulle musik til. Pladen lå på loftet. Jeg var elektriker og vant til at stå på en stige, men stigen skred under mig, og jeg faldt ned på et betongulv på en sådan måde, at jeg brækkede syv ribben, min skulder brækkede fire steder, og jeg flækkede tre lændehvirvler.
Foruden at være elektriker havde jeg tre andre uddannelser og havde i mange år arbejdet som tømrer. Heldigvis er der stor mangel på håndværkere, så jeg kunne finde en vej, hvor jeg kunne kombinere lidt af dem alle for at finde en levevej, jeg kunne eksistere i.
Indtil da trådte velfærdssystemet til, og mine venner og familie hjalp mig. Hvis det ikke havde været for min læge på Samsø, som slog i bordet på rette tidspunkt, så havde jeg været langt mere udfordret.
Min pointe med min sygdomshistorie er, at vi alle kan blive udfordret – i større eller mindre grad. Det er nødvendigt med et velfærdssystem, som træder til dér, hvor man har brug for hjælp. Det kan være en læge, en sygeplejerske, en privat plejer, en mor – eller en selv, afhængig af kompetencer.
Uanset om man er familie eller fagperson, så skal man lyttes til, når man henvender sig til kommunen. En forvaltning må aldrig have så travlt, at man ikke har tid til at lytte og handle på det, som virker. Og det, som virker, skal godkendes – uden at tage månedsvis.
Som I måske ved, så er jeg tilflytter og stadig i Morsingbo-lære. Jeg lærer gerne, er ydmyg over for opgaven og vil meget gerne modtage forslag til, hvordan vi kan gøre det bedre.
Et liv med udfordringer må aldrig betyde, at man ses som en byrde. Mennesker med udfordringer har værdifulde ressourcer og kompetencer, som vi her i kommunen skal huske at bruge. For mig er det naturligt – og for mig handler det om ordentlighed og respekt.
Derfor skal vi fjerne unødigt bureaukrati og i stedet skabe et system, hvor hjælpen er personlig og bygger på ordentlig behandling af det enkelte menneske. Når jeg siger det, så er det mit indtryk, at der er mange mellemledere i Morsø Kommune og for få ansatte med uddannelse og kompetencer til at sætte ind dér, hvor hjælpen er nødvendig. Hjælpen skal komme langt hurtigere og mere korrekt – og det vil jeg gerne gøre mit til at ændre!
Alle med handicap skal have adgang til de nødvendige hjælpemidler, målrettet pleje og muligheden for at tage del i arbejdsmarkedet eller i frivilligt arbejde. Det kræver, at vi lytter til borgere, familier og fagkundskaben i forhold til behov. Og når behovet ændres, må det ikke tage lang tid, før hjælpen tilpasses.
Det er nemt sagt – det ved jeg godt – men jeg lover jer, at jeg vil gøre mit til, at vi får en forvaltning i Morsø Kommune, som ydmygt vil lytte til det, der virker. Papirarbejdet omkring nye hjælpemidler må ikke tage månedsvis.
I Morsø Kommune har vi private initiativtagere, som har vist, at mennesker, der bidrager og ser en mening med deres arbejde – uanset om det er to timer om ugen eller ti – får et væsentligt bedre liv. Det skal vi have langt mere af.
Der skal være bedre offentlig transport, for respekt handler ikke kun om omsorg – det handler også om at give mennesker mulighed for at bidrage og være en del af fællesskabet.
Vi i Dansk Folkeparti vil sikre, at handicapområdet aldrig underprioriteres. Vi vil stå vagt om ordentlighed i forvaltningen og respekt for det enkelte menneskes værdighed, så alle borgere – uanset udfordringer – kan leve et liv med kvalitet, frihed og fællesskab.
Tak for ordet.
Fra Juli 2025
Læserbrev: Skjult spildevandspres truer Limfjorden – og det starter i vores egne afløb
Af Per Mortensen Spidskandidat for Dansk Folkeparti
Når Limfjorden rammes af iltsvind, algeopblomstring og dårlig badevandskvalitet, går snakken hurtigt i retning af landbrugets udledninger. Det er forståeligt – men det er langt fra hele sandheden.
Vi skal være modige og turde at kigge på os selv. Hvad sker der med spillevandet fra det hus du selv bor i?
Det er nemt at pege fingre, men faktum er, at det er kombinationen af kvælstof og fosfor, der for alvor skaber problemer i fjorden. Fosfor kommer bl.a. fra opvasketabs, skyllemiddel og husholdningsmidler. Kvælstof kommer især fra landbruget. Når de to mødes i vandmiljøet, skaber de en farlig cocktail, der driver algevækst og iltsvind.
Men der er også noget, vi sjældent taler om: vores egne kloakker, renseanlæg, overløb og huse uden kloakering spiller en langt større rolle, end mange forestiller sig.
Dette gælder ikke kun boliger på landet, men også i byerne – f.eks. Sydbyen i Nykøbing hvor der er mange parcelhuse. Kvarterer som “Hammeren”, der ligger tæt på Limfjorden, har højt grundvandsspejl, hvilket gør kloakarbejdet ekstra udfordrende – og kan øge risikoen for overløb eller fejlkoblinger, dette bekræftes som en kendt problemstillingen i kommunens driftsrapport fra Teknik og Miljø.
Renseanlæg renser – men de udleder stadig meget
Morsø Kommune har tre større renseanlæg – Østre Strand, Sundby (Langtoftegård) og Karby. Disse anlæg fungerer overordnet godt og lever som udgangspunkt op til de statslige krav om udledningsgrænser for kvælstof og fosfor. Men selv med forbedret rensning (4 mg N/L og 0,5 mg P/L), udleder de samlet ca.:
- 15 ton kvælstof og 2 ton fosfor årligt
- Dette svarer til en belastning på omkring 123 ton CO₂-ækvivalenter årligt
Det er altså ikke ubetydelige mængder, der fortsat havner i Limfjorden – selv efter rensning. Især Østre Strand-anlægget er den største bidragsyder, men Karby og Sundby udleder også væsentlige mængder.
Overløb – det skjulte spildevand
Og så er der det spildevand, der slet ikke bliver renset: Når kloaksystemer og renseanlæg bliver overbelastede – typisk ved kraftig regn – sker der såkaldte overløb. Det betyder, at spildevandet enten løber direkte ud i vandmiljøet, eller kun delvist bliver renset først. Det er en nødløsning, der er lovlig, men alligevel dybt problematisk, fordi det sker ofte – og i praksis ofte uden offentlig opmærksomhed.
Jeg har talt med mange fagfolk og kloge mennesker. F.eks. er der flere overløb i såkaldte røde zoner, på Mors hvor spildevand og forurenet vand løber direkte ud i fjorden, fordi Kommunens kloakering ikke er dimensioneret til at modtage alt vandet nok når det styrtregner. Sker det, så løber blandingen af regnvand og urenset spildevand ud i fjorden. Den gamle bydel i Nykøbing er et eksempel. Et andet er Flade på Nordmors. Man kan derfor ikke sige entydigt ”det er landet” eller ”det er byen”.
Overløb forekommer i alle kommuner, og Morsø er ingen undtagelse. Det betyder, at selv de velrenommerede renseanlæg med moderne teknologi ikke nødvendigvis beskytter fjorden i pressede situationer. Pressede situationer, som vi må forvente at der kommer flere af.
Når det så er sagt, så må jeg adressere et stort problem i mine øjne. Det at vi overhovedet har røde zoner på Mors, er i mine øjne totalt uforståeligt når vi samtidig er nødsaget til at udlægge rigtig meget god landbrugsjord i den grønne trepartsaftale, netop grundet forureningstilstanden af fjorden. Det er totalt uforståeligt for mig uanset om de røde zoner på Mors er med lovlig tilladelse eller ej. Selvom tilladelsen til overløb skulle være lovlig, bliver den ikke ”rigtig” af den årsag, og især ikke, når vi har to store erhverv på Mors – Landbruget og Muslingeindustrien som kommer til at blive så voldsomt påvirket af forureningen af fjorden. Jeg er af den mening at Kommunen skal gå forrest. Kommunen repræsenterer os alle sammen, og de forvalter vores skattepenge. Af den grund, skal de gå forrest og vise det bedste eksempel. Jeg kan pege på mange brugte skattepenge som jeg selv havde set bedre brugt til kloak og rensningsanlæg. F.eks. de penge som er brugt til undersøgelse og rådgivning for bebyggelsen af 100 ferieboliger i Ejerslev. Det kunne vi have brugt bedre!
U-kloakerede huse – en stor og overset kilde
I Morsø Kommune findes der omkring 2.000 ejendomme uden kloaktilslutning. Disse ejendomme bruger ofte bundfældningstanke, ældre filterløsninger eller i værste fald – slet ingen egentlig rensning. Hvis vi regner konservativt og kun tager højde for 1.000 ejendomme med 2 personer i hver, ser billedet sådan ud:
- 3,6 kg fosfor og 24 kg kvælstof udledes dagligt
- På årsbasis: 8.760 kg kvælstof og 1.314 kg fosfor
- Det svarer til 67 ton CO₂-ækvivalenter – over halvdelen af Morsø Spildevands samlede årlige belastning
Og det er spildevand, der ofte går direkte i jorden, grøfter, dræn eller nærliggende søer og vandløb – uden nogen form for effektiv rensning.
Hvad betyder det for fjorden?
Fosfor og kvælstof er næringsstoffer, og i små mængder er de naturlige. Men i de mængder, der udledes – både fra renseanlæg, overløb, ukloakerede boliger og landbruget – bliver det til overgødskning af fjorden. Resultatet er:
- Algevækst
- Iltmangel på fjordbunden
- Dårligere vilkår for fisk og bunddyr
- Begrænsninger for badning og rekreativ brug
Limfjorden er en sårbar naturperle. Og det kræver en helhedsindsats at passe på den. Kvælstof fra landbruget kan give iltsvind, men kvælstof kombineret med fosfor (opvasketabs ex.) er en meget reaktiv og farlig cocktail for fjorden.
Jeg er ikke professor, men jeg tillader mig at undres over, hvorfor Muslingefiskerne og Landmændene alene skal holde for, når der er så store problemer med overløb, dimensioneringen af rensningsanlægget og bebyggelse i områder hvor grundvandsspejlet ligger så højt at ordentlig kloakering bliver besværliggjort.
Hvad kan vi gøre?
Vi skal selvfølgelig fortsætte med at optimere renseanlæg og kloaksystemer. Men vi må også:
- Fremskynde kloakering i det åbne land og ordentlig kloakering i byerne
- Sikre, at private anlæg lever op til nutidens krav.
- Styrke tilskudsordninger og rådgivning til borgere, der står med udgiften alene
- Stille krav til forbedret spildevandsrensning ved ejendomshandler og renoveringer
- Offentliggøre og overvåge overløb hyppigere, så de ikke forbliver skjulte
- De røde zoner skal repareres omgående.
Konklusion
Når vi diskuterer Limfjordens tilstand, skal vi ikke kun pege på landbruget eller muslingefiskerne. Vi skal også se på os selv – og de løsninger vi (endnu ikke) har implementeret i vores egne boliger og kloaksystemer.
Limfjorden kan ikke redde sig selv når spildevand og kvælstof tilføjes i de mængder der kommer. Redningen kræver, at vi som borgere, kommune og stat handler sammen – både i det synlige og det usynlige spildevand.
Der er ingen tvivl om, at der ligger en regning forude, til at ombygge kloakken til at være modtagelig for både store regnvandsmængder. Der ligger også en regning forude for tilslutning for alle de boligenheder som ikke har ordentlige nedsivningsanlæg eller er tilsluttet kloakken. Dernæst skal vi finde pengene til at få spildevand ordentligt renset og undgå overløb og røde Zoner skal repareres med det samme.
Jeg blev spidskandidat for Dansk Folkeparti fordi jeg brænder for at skabe tryghed i hele livet. Jeg vil være med til at gøre en forskel og kæmpe for, at vores ø bliver et sted, hvor både unge, ældre, erhvervsliv og natur får de bedste betingelser.
Læserbrev fra d. 19. September 2025
Lad os tale ældreplejen op – og vende spiralen
Ældreplejen skal ikke tales ned. Den skal tales op. Vi kan og skal vende den nedadgående spiral – til gavn for både borgerne og medarbejderne. Det starter med vores sprog og fortsætter med konkrete beslutninger, der virker ude i virkeligheden.
Når vi konstant fremhæver det negative, ”siger, det har vi prøvet før og det virker ikke”, skræmmer vi både SOSU-elever, sygeplejersker og ufaglærte væk. Vi skal gøre det modsatte: tale social- og sundhedsuddannelserne op og vise de unge, at det er meningsfulde og ærefulde job, som velfærdssamfundet hviler på. Rekruttering og fastholdelse kræver også et godt arbejdsmiljø – og arbejdsmiljø starter indefra. Ledere og politikere må lytte til dem på gulvet og reagere på deres erfaringer. Dårligt arbejdsmiljø tiltrækker ikke nye kolleger; det gør et trygt, ordentligt og stolt fag!
Morsø kommune får ca. 14% ældre frem mod år 2023 og de fleste danskere ønsker at blive i eget hjem længst muligt.
I Morsø kommune, skal vi styrke hjemmepleje, og vi skal støtte personale og ledelse som sætter mennesket i centrum. Både medarbejderne, kollegaerne og de ældre.
Antallet af plejehjem, plejeboliger og ældreboliger matcher allerede i dag ikke behovet, når hjemmet ikke længere er trygt. Vi skal planlægge udvidelser rettidigt, og med en ældrebefolkning som vokser, skal den planlægning i gang nu. Jeg hører meget gerne forslag fra fagpersoner, ældre og pårørende.
Jeg er selv inspireret af ældrehjemmet tæt på mit fødehjem i Holstebro, hvor første del er bygget til ældre som kan og vil selv, men som gerne vil fællesskabet og gerne vil vide, at der er en som kigger til dem. I en anden afdeling er de ældre som har brug for mere hjælp og i sidste afdeling er de ældre som har brug for mest pleje. To gange i ugen besøger børnehaver de ældre, og det er et fantastisk givende samvær for børn og ældre og styrker generationsmødet.
Flere fritidsjobs som besøgsvenner for skole- og gymnasieelever kan skabe glæde for de ældre og give de unge værdifuld livserfaring og måske også et lyttende øre om nødvendigt. Det taler også ind i ensomheden: Alt for mange ældre føler sig overset.
Dansk Folkeparti foreslår, at kommunerne udarbejder en ensomhedspolitik, hvor mental trivsel prioriteres på linje med den fysiske pleje – på Mors med det stærke foreningsliv og bedre transport som nøgleelementer.
Ældrepolitik handler også om de raske og rørige. Aktivitetscentre, fællesskaber og bevægelse styrker både krop og sind – og udsætter behovet for en plejehjemsplads. Derfor er bedre offentlig transport på øen en mærkesag: Det skal være muligt at komme rundt uden at være afhængig af familien.
Her er konkrete forslag, jeg vil arbejde for nu og her:
- Vi skal tale social- og sundhedsuddannelserne op og vise de unge, at det er meningsfulde og ærefulde job, som velfærdssamfundet hviler på
- Vi skal styrke hjemmepleje på Mors, og vi skal støtte personale og ledelse som sætter mennesket i centrum
- Krav på nødkald til alle over 80 år. Ingen ældre skal frygte at være alene uden mulighed for hurtig hjælp.
- Ret til et dagligt bad. Det skal være tilgængeligt for alle – med respekt for den enkeltes ønsker.
- Planlægning af ældrehjem som kan ændres efter behov
- Flere regelmæssige besøg fra børnehaver, skoler og gymnasier på ældrehjem.
- Fritidsjob som besøgsvenner
- Bedre offentlig transport.
At skabe en værdig ældrepleje sker ikke fra den ene dag til den anden. Men vi kan begynde i dag: med ledere der lytter, politikere der prioriterer rigtigt, og en klar beslutning om at tale ældreplejen – og uddannelserne – op. Når ældreområdet er et godt sted at arbejde, bliver det også et godt sted at være ældre.
Jeg vil meget gerne høre fra medarbejdere, ældre borgere og pårørende med konkrete forslag til, hvordan vi hjælper bedst – dér hvor det gør mest gavn.
Per Mortensen
Spidskandidat, Dansk Folkeparti – Morsø Kommune*
Læserbrev fra d. 3. oktober 2025
Læserbrev: Tænk de lokale veje ind, til det nye Molermuseum
Med glæde har jeg fulgt planerne om det nye Molermuseum, som uden tvivl vil blive et stort aktiv for hele området. Men netop fordi museet forventes at tiltrække mange gæster, bør vi allerede nu stille helt konkrete spørgsmål til trafiksikkerheden – både for besøgende og for dem, der bor langs ruten.
- Kan vejene bære den øgede belastning?
De fleste veje til museet er smalle sogneveje, der i dag primært håndterer lokal trafik. Når flere hundrede biler dagligt skal finde vej, risikerer belægningen at blive slidt langt hurtigere end planlagt, og de smalle rabatter giver ikke plads til hverken fejl eller forbi kørsel med 2 større biler/busser. Jeg syndes at der skal laves nogle lommer langs ruten - Hvad med farten?
Vi kender alle princippet: Mere trafik giver uundgåeligt højere gennemsnitsfart. Særligt de lange, åbne stræk lokker bilister til at trykke lidt ekstra på speederen – ofte uden at være klar over, at de næste sving skjuler en indkørsel eller en markvej. - Byerne og husklyngerne på ruten
Både Hesselbjerg og Ejerslev ligger direkte på den mest oplagte adgangsvej. Her bor familier, der i forvejen kæmper med gennemkørende lastbiler. De lokale skal også være der når sommerturisterne kommer. I de hus klynger som er der vil jeg mene at der også burde sættes gade lys op - Behov for hastighedsdæmpende tiltag
Før vi klipper den røde snor, bør kommunen sætte fartdæmpere, chikaner eller tydelige 40-zoner op, især ved de spredte husklynger, hvor beboerne i dag lever med 80 km/t lige uden for hoveddøren. Her kan en enkelt fartvisningstavle eller et bump være forskellen på tryghed og utryghed.
Mit ønske er ikke at bremse udviklingen – tværtimod. Men succesen for det nye museum bør måles i mere end besøgstal. Hvis projektet samtidig kan løfte trafiksikkerheden for de lokalsamfund, som bærer hovedparten af trafikken, står vi med en gevinst, alle kan glæde sig over.
Derfor skal der sætte penge af til en trafikanalyse og gennemføre de nødvendige hastigheds- og sikkerhedstiltag
Med venlig hilsen
Per Mortensen
Spidskandidat for Dansk Folkeparti på Mors
——————————————————————————————————-
Tale ved valgmøde i Erslev
Hej, jeg hedder Per Mortensen, jeg er 53 år, gift med Else Christensen. Vi har fire børn tilsammen, og vi bor på Nordmors.
Jeg stiller op for Dansk Folkeparti, fordi jeg brænder for vores ældre, unge og dem, der er faldet mellem to stole – kort sagt: dem, der har brug for en hånd. og de skal behandles med respekt og værdighed.
Når vi taler om ældreplejen, så skal ingen sidde alene og føle sig glemt.
Der skal være tid, nærvær og omsorg.
Vi vil arbejde for flere penge til hjemmeplejen, bedre arbejdsmiljø for de ansatte, og flere elever og unge ind i faget – så vi både kan skabe tryghed for de ældre og gode jobs til de unge.
For de unge skal være busser, aktiviteter, og måske endda en overbygning mere på kommunens skole – så vores unge kan få en god uddannelse.
Når vi taler om børn og unge, så skal ingen børnefamilie svigtes, når vi i dansk folkeparti står vagt.
Det koster alt sammen penge – ja. Og pengene kan findes. Der er mange mellemledere og flere ledere i kommunen. Har vi virkelig brug for dem? Dernæst, så skal vi kigge alvorligt på jobcentret. Deres sagsbehandling er ikke altid korrekt og vi kan sparer mange penge og sorg ved at hjælpe borgerne med den rigtige hjælp.
Jobcentret skal skæres ned i resurser.
Og så skal vi hente penge! Morsø Kommune får del i 800 millioner ekstra som skal fordeles mellem 22 kommuner, og Morsø Kommune regner med at få 20 millioner i 2026 budgettet. Hvorfor kun 20 millioner? Gennemsnittet er 36 millioner fordelt på 22 kommuner.
Med vores tunge sociale profil skal vi kræve at få en større del af særtilskuddet? Dernæst, Laver vi gode nok ansøgninger om tilskud?
Vi skal søge maksimale penge muligheder og gerne ekstra midler fra andre puljer. Det er noget at det, som vi skal kigge ganske alvorligt på i den næste kommunalbestyrelse. Hvad bruges pengene på? Og får vi den del vi har ret til?
Tryghed handler også om vores miljø og nærområder.
Ingen skal frygte at få vindmøller eller solcelleparker som nabo.
Vi skal have styr på jord fra Køge og forurening så vi kan passe på vores drikkevand.
Og til sidst:
Vi skal have bedre offentlig transport. Bussen skal køre så alle kan komme rundt på øen.
Dansk Folkeparti vil være kommunalbestyrelsens vagthund. Vi står vagt om ordentlighed, respekt og værdighed. Hvis nogen bliver klemt af systemet – så skal de vide, at vi står klar til at hjælpe.
Sammen kan vi skabe et trygt og værdigt Mors for både unge, ældre og alle midt imellem.
Tak for ordet
Læserbrev fra d. 26.10.2025
Mere demokrati og åbenhed i kommunalbestyrelsen
Jeg oplever ofte, at meget virker aftalt på forhånd, når kommunalbestyrelsen mødes. Det får mig til at undre mig over, hvor demokratiet egentlig bliver af. For hvad er et demokrati værd, hvis borgernes stemmer og spørgsmål ikke bliver hørt?
Derfor vil jeg foreslå, at publikum fremover får mulighed for at stille op til fem spørgsmål til den dagsorden, der er lagt frem ved møderne. Det ville skabe mere dialog, gennemsigtighed og inddragelse – i stedet for den lukkede form, vi ser i dag. Når borgerne ikke må stille spørgsmål, føles det ærligt talt mere som enevælde end demokrati. Det skal vi væk fra.
Jeg undrer mig også over, at partier med absolut flertal sjældent kommer med indvendinger eller kommentarer til sagerne. Ofte virker det som om, beslutningerne allerede er truffet, før mødet overhovedet går i gang. Et levende demokrati kræver debat og forskellige synspunkter – ikke blot enighed for enighedens skyld.
Derudover mener jeg, at borgerne skal kunne indsende forslag, som kommunen er forpligtet til at tage op på et kommunalbestyrelsesmøde. Det ville være en reel måde at give borgerne en stemme og sikre, at de, der er valgt af borgerne, faktisk arbejder for borgerne.
Som et første skridt i den retning vil Dansk Folkeparti som medlem i den kommende kommunalbestyrelse invitere borgerne til et åbent møde mandagen inden, hvor vi gennemgår de åbne punkter på kommunalbestyrelsens dagsorden. Her kan alle stille spørgsmål og komme med input til de sager, der behandles. Det er sådan, vi skaber ægte åbenhed og dialog mellem borgerne og deres folkevalgte.
Til sidst vil jeg nævne en mere jordnær, men vigtig detalje: den mad, der serveres efter møderne, bør være den samme som den, der serveres til kommunens ældre borgere. Hvis maden er god nok til de ældre, er den også god nok til os andre. Det samme burde gælde i kommunens kantine – så kan vi hurtigt se, om kvaliteten er i orden.
Lad os huske, at demokrati handler om åbenhed, dialog og lighed. Det skylder vi både borgerne og os selv.
Med venlig hilsen
Per Mortensen
Spidskandidat for Dansk Folkeparti, Morsø Kommune
Læserbrev fra d. 01.11.2025
Når systemet glemmer dem i midten
Den 1. maj 2023 trådte den nye dagpengereform i kraft og d. 1. februar 2026 forventes et nyt initiativ at træde i kraft.
Den skal belønne dem, der har haft en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, men samtidig betyder den, at unge og mennesker med lettere udfordringer får dårligere vilkår.
Hvor man før som nyuddannet kunne få dagpenge i to år, gælder der nu kun ét år – og efter tre måneder falder satsen, medmindre man har børn at forsørge.
Samtidig stilles der nye krav om sprog og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det betyder, at mange unge og sårbare risikerer at miste deres økonomiske grundlag, før de overhovedet er kommet ordentligt i gang med voksenlivet.
Men det er ikke kun de unge, der bliver ramt.
Der findes en stor gruppe mennesker i Danmark, som falder mellem to stole.
De har måske lettere psykiske udfordringer, ordblindhed, angst, lavt selvværd eller sociale problemer – men de er for velfungerende til at få en plads i et botilbud og for sårbare til at klare sig helt alene.
Når systemet strammer kravene og skærer i hjælpen, er det netop denne gruppe, der bliver glemt.
De risikerer at ende i ensomhed, stress og økonomisk usikkerhed.
Mange kæmper med at forstå breve fra det offentlige, at søge job eller holde styr på økonomien.
De mister troen på sig selv, fordi de føler, at samfundet ikke længere har plads til dem.
Og når de mister fodfæstet, bliver vejen tilbage kun endnu længere og sværere.
Derfor har vi brug for et kommunalt bofællesskab, hvor man kan bo og få støtte uden at blive stemplet.
Et sted, hvor man bor i egen bolig, men har fællesrum, fællesskab og en medarbejder eller frivillig, der kan hjælpe med det praktiske.
Et sted, hvor man kan føle sig tryg og forstået – uden at blive placeret i et system, der kun er designet til de tungeste sager.
Men vigtigst af alt skal sådan et fællesskab bygge på respekt.
Respekt for forskellighed, for livshistorier og for grænser.
Vi skal ikke “fikse” folk – vi skal give dem mulighed for at blive en del af fællesskabet på deres egne præmisser.
For når dagpengesystemet og beskæftigelsespolitikken bliver mere stram og teknisk, har vi som samfund et ansvar for at skabe steder, hvor mennesker stadig kan føle sig hjemme.
Et sted som dette kunne være forskellen på at falde ud af systemet – eller finde vejen tilbage til livet.
Jeg håber at det kan bygges i, Morsø Kommune og de andre politikere vil tage idéen alvorligt.
For det handler ikke kun om økonomi – det handler om mennesker, og om at ingen bør stå helt alene, bare fordi de ikke passer ind i en boks.
Jeg kommer med en ide og mulighed for at løse problemet
Med venlig hilsen
Per Mortensen Spidskandidat for Dansk Folkeparti på Mors
Læserbrev. Svar til Claus Graversen 03.11.2025
Kære Claus,
Jeg er enig i, at der skal findes flere penge til de ældre, men hvorfor kun fokuserer på pengene? Nu har jeg i flere opslag på Facebook, taler og læserbreve påpeget, hvor vi finder løsningerne. Jeg er ked af at du ikke har fundet dem, men jeg er glad for at du spørger, så jeg kan give dig mine løsninger.
Hvorfor skriver du at ældre over 65 år skal have hjælp til et bad? Langt de fleste 65-årige jeg kender – endsige 85-årige – kan sagtens selv gå i bad.
Jeg er enig i, at de udregninger vi Politikere hver især kan lave er skøn, men uden visioner falder alt fra hinanden. Der skal flere medarbejdere til, for at give alle ældre et dagligt bad. Om vi taler ældre på nuværende tidspunkt eller de 14% ekstra som forventes i fremtiden er der er et massivt pres på ældreområdet i Morsø Kommune, og vi har ikke hænder nok til at løse opgaven, som tingene ser ud i dag.
Derfor handler politik ikke kun om regneark – men også om prioriteringer og visioner.
Vi skal:
- Sikre retten til et dagligt bad – med respekt for den enkeltes ønsker.
- Styrke hjemmeplejen og planlægge flere ældre- og plejeboliger i takt med behovet.
- Lytte til medarbejdernes erfaringer og forbedre arbejdsmiljøet.
- Skabe generationsmøder og fritidsjobs som besøgsvenner, der både gavner unge og ældre.
Ja, det koster penge – men det koster endnu mere, hvis vi intet gør. For så mister vi både medarbejdere og kvalitet, og regnestykket bliver endnu mere dyster.
Pengene skal findes ved nedskæringer i administrationen i Kommunen. Bl.a. i Jobcentret, hvor der skal ske en kraftig reduktion efter den nye kommunalreform.
Kommunalbestyrelsen skal 10% ned i løn.
Der er mange mellemledere og flere ledere i kommunen. Har vi virkelig brug for dem i en så forholdsvis lille Kommune?
Dernæst, så skal vi kigge alvorligt på jobcentret. Deres sagsbehandling er ikke altid korrekt og vi kan sparer mange penge og sorg ved at hjælpe borgerne med den rigtige hjælp.
Og så skal vi hente penge! Morsø Kommune får del i 800 millioner ekstra som skal fordeles mellem 22 kommuner, og Morsø Kommune regner med at få 20 millioner i 2026 budgettet. Hvorfor kun 20 millioner? Gennemsnittet er 36 millioner fordelt på 22 kommuner.
Med vores tunge sociale profil skal vi kræve at få en større del af særtilskuddet? Dernæst, Laver vi gode nok ansøgninger om tilskud?
Vi skal søge maksimale penge muligheder og gerne ekstra midler fra andre puljer.
Det er noget at det, som vi skal kigge ganske alvorligt på i den næste kommunalbestyrelse. Hvad bruges pengene på? Og får vi den del vi har ret til?
Så i stedet for kun at regne på, hvad der ikke kan lade sig gøre, bør vi bruge kræfterne på at finde
løsningerne, så ældreplejen i Morsø Kommune igen bliver et sted, hvor både borgere og ansatte
trives.
Venlig hilsen
Per Mortensen