Om os
Hej vi hedde Else og Per. Folmersminde skal være rammen om et fantastisk familieliv, det venligst kontor for Relocare og sidst men ikke mindst er Folmersminde, med dets 4,3 hektar jord, ved at blive omdannet til et økologisk hobby landbrug.
Fra Salling over Frankrig, Schweiz, Sjælland… til Nord Mors
Else Christensen (49 år) er oprindelig opvokset på en gård i Salling. Hun har boet og arbejdet mange steder i både udlandet (Frankrig og Schweiz) og i Danmark. Siden 2007 har hun haft egen virksomhed der primært beskæftiger sig med ind- og udstationeringer. I dag er hendes virksomheder samlet under paraplyen Relocare Group og tæller 23 ansatte fordelt på kontorer i Stockholm, Virum og nu også på Sø Bugten 14 på Nordmors.
Drømmen om det godt liv på landet med hobby landbrug
Else har ledt efter en landbrugsejendom her på egnen i 8 år , inden hun i 2021 endelig fandt og købte Sø Bugten 14. I 2022 flyttede hun ind i det gamle hovedhus sammen med hendes tvillingdrenge Christoffer og Frederik samt katten Oskar. Siden er hunden Duster kommet til. Frederik og Christoffer trives – lige nu – på henholdsvis Handelsskolen og Gymnasiet samt og fritidsjobbet i Jesperhus og på Feggesund Færgekro .
Gammel kærlighed ruster aldrig – en ny håndværker på øen
Med til historien hører, at Else og hendes ungdomskæreste Per Mortensen (52 år) og har fundet kærligheden igen. 30 år efter at de først blev kærester på rideskolen på Mors flyttede han ind på gården i februar 2023. Per er oprindelig fra Holstebro og har boet med sin ekskone og to piger (Anne Sofie og Kerstine Marie) på Samsø, hvor han har en feriebolig og udlejningsejendom. Per har egen selvstændig håndværker virksomhed, som nu skal udvides med opgaver på Mors. Per’s virksomhed, Handyman Per, er stiftet i 2016. Han er uddannet, kloakmester, elektriker og har 5 års erfaring som tømre.
Starten på det fælles Økologisk Hobby Landbrug
Per er ud over ovennævnte uddannet driftsleder indenfor landbruget og har i foråret 2023 taget de først spadestik til Folmersmindes Øko-hobby-landbrug ved at så havre og linser på de knap 5 hektar landbrugsjord som hører til gården. I 2024 er der plantet grønne linser og vårbyg.
Vi har fået en helt fantastisk modtagelse af naboer, kommunen og andre lokale virksomheder og vi er faldet rigtig godt til 🙂
kontakt os
Hvis du har spørgsmål om gården, produkter mm er du meget velkommen til at kontakte os.